All

Lej de rette lokaler til din virksomhed

Når du og din virksomhed skal finde de rette lokaler til leje, er der en række forskellige aspekter, det kan være rart at blive gjort opmærksom på. Selvom du måske nok har gjort dig nogle løse overvejelser, er det aldrig dumt at blive mindet om og få sat nogle ord på de ting, du bestemt ikke må glemme, når jagten går ind på de perfekte lokaler.

I denne artikel gør vi dig lidt klogere på nogle af de ting, der bør stå øverst på din tjekliste – uanset om du søger erhvervslokaler i Aarhus, Odense eller et helt tredje sted i det danske land. 

Størrelsen på dine lokaler

Leder du efter lokaler til leje, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad det er, din virksomhed præcis har brug for. Har du for eksempel en mindre virksomhed med få ansatte, vil huslejen måske være dårligt givet ud til kvadratmeter, du reelt ikke har behov for. Derfor kan det være en god idé at overveje, hvor mange kvadratmeter der skal gå til eksempelvis reel kontorplads, og om du kan nøjes med et enkelt mødelokale eller har behov for flere.

På den anden side er det også irriterende at bruge tid på at flytte ind i nye, lækre lokaler for at finde ud af, at pladsen faktisk er lidt for trang i hverdagen, og at du derfor er nødt til at se dig om efter nye lokaler endnu en gang.

Foruden størrelsen på dine lokaler er det også vigtigt at gøre dig nogle overvejelser om, hvilke faciliteter dit nye arbejdssted skal indeholde. Skal der for eksempel være et fuldt funktionelt køkken, hvor I kan lave mad, eller er der blot behov for at kunne varme vand til te og kaffe?

Læg derfor hovedet i blød, og overvej din virksomheds reelle behov. Det kan tids- og energimæssigt godt svare sig.

Hvor skal dine lokaler ligge

Et andet vigtigt punkt, når det kommer til at leje de rette lokaler til din virksomhed, er, hvor lokalerne geografisk skal ligge. Som tommelfingerregel kan du regne med, at jo tættere på en bys centrum du gerne vil have din virksomhed placeret, desto højere er huslejen. Men hvis virksomheden nyder godt af at være tæt på de mest befærdede dele af byen, er den højere husleje muligvis givet godt ud.

Det kan også være, at dine lokaler skal være lette at komme til med bil og derfor kræver en p-plads. I så fald kan det være en god idé at orientere dig mod de ydre dele af byen, hvor chancen for at kunne parkere flere biler typisk er størst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *